Slap væk med 21 computere
Indbrud på Skovvangskolen i Hammel
25. okt 2014, kl. 12:10
Mere end 30 dage gammel
En pedel på Skovvangskolen i Hammel mødte fredag morgen ind til to knuste ruder.
- Vi sender en patrulje ud til skolen med det samme. Gerningsmændene har knust to store ruder og ad den vej skaffet sig adgang til to klasseværelser, fortæller vagtchefen hos Østjyllands Politi.
- Her har de så fundet 21 bærbare computere, som de har taget med.
Politiet har efterfølgende fundet en strømforsyning på en sti tæt ved skolen.
- Det er lige nu det eneste spor i sagen, fortæller vagtchefen.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra torsdag kl. 22 til fredag kl. 7.