Mols-Linien meldt til politiet
Anmeldt for at sejle for hurtigt
16. okt 2014, kl. 16:17
Mere end 30 dage gammel
Søfartsstyrelsen har meldt Mols-Linien til politiet for at sejle for hurtigt.
Den konkrete hændelse, som anmeldelsen bygger på, er sket den 24. juli 2014.
Færgen, der sejler mellem Aarhus og Odden, forårsagede ifølge Nordvestnyt angiveligt, at en kvinde, som gik på stranden på Sjællands Odde, fik ødelagt sit knæ, da en kæmpebølge slog en træbåd ind i hende.
Til avisen bekræfter tilsynschef Lars G. Nielsen fra Søfartsstyrelsen politianmeldelsen, men vil ikke udtale sig yderligere.
Også Mols-Linen bekræfter sagen, men afviser at have overtrådt reglerne. Læs rederiets reaktion på politianmeldelsen her.