Sigtet for drabsforsøg
To mænd varetægtsfængslet
2. okt 2014, kl. 17:17
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har her til eftermiddag varetægtsfængslet to mænd fra Hadsten og Langå i forbindelse med et skyderi.
De to mænd blev lørdag aften anholdt i Hadsten sigtet for drabsforsøg. De er nu varetægtsfængslet frem til d. 30. oktober.
Læs også: To sigtet for drabsforsøg
De to mænd på henholdsvis 23 og 24 år blev anholdt, efter de skød efter en rød bil i krydset Vesselbjergvej/Kirkevej/Nørregade. I den røde bil sad en 28-årig mand fra Aarhus. Området, hvor skyderiet fandt sted, blev mandag formiddag spærret af af politiet.
Dagens grundlovsforhør foregik under lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning.