Holder liv i gamle apparater
Radioentusiaster viste lidt fra fortiden frem
Gamle apparater vist frem af gamle mænd i Den Gamle By.
Der var rigtig meget gammelt samlet på et sted, da medlemmerne af Radiolauget i weekenden viste frem af deres samling af blandt andet radioer.
Radiolauget består entusiaster, som brænder for kort-, mellem og langbølger og også vinylpladen. De forsøger at holde liv i de apparater, som kom langt før både walkman, cd og mp3-afspilleren.
Poul Bruun fra Aarhus er uddannet svagstrømsingeniør og guidede med glæde både voksne og børn rundt i fortidens forunderligheder:
- Vi er nogen, der selv samler på gamle radioer, udveksler ting, mødes og får nogle fantastiske historier, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Radioen var en revolution, da den kom til Danmark i 1925. Snart står den over for nye udfordringer. I 2019 bliver FM-nettet lukket ned og fremtiden bliver digital:
- Så bliver de alle skrottet. Det vil være ulyksagligt, for det er min hobby, siger Poul Bruun.
Se et tv-indslag fra Radiolaugets fremvisning i Den Gamle By øverst på siden.