Godt weekendvejr
Lækkert efterårsvejr til at være ude i
26. sep 2014, kl. 18:52
Mere end 30 dage gammel
Der er gode nyheder til alle, der har planlagt at bruge weekenden udenfor i efteråret. Vi kan nemlig sige farvel til det våde og grå fredagsvejr og goddag til tørt efterårsvejr.
Lørdag bliver det omkring 17 grader og med en rigtig god chance for at få sol, hvis man går en tur og nyder efterårsfarverne. Der bliver dog også et godt sus i trætoppene, da vinden bliver frisk.
Søndag forsvinder vinden næsten, og temperaturen bliver en anelse højere. Solen bliver dog en mere sjælden gæst, da skyet vejr er på vej.
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst på siden.