Hvor går grænsen?
Fodbold Med Horup diskuterer fankultur
23. sep 2014, kl. 18:36
Mere end 30 dage gammel
I aftenens udgave af Fodbold Med Horup er der for første gang inviteret to fans i studiet for at diskutere, hvor grænsen for, hvad man kan tillade sig som fodboldfan, går.
I torsdags blev AGF-spillerne eksempelvis buhet til pause, efter at de var kommet bagud 0-1 mod Vejle. Og spørger man spillerne, så var det ikke den bedste måde at støtte holdet på:
- Et eller andet sted er det fair nok, men de kunne måske godt have ventet til efter kampen med at buhe os helt ned, siger AGF's Kim Aabech til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hør mere om, hvad AGF siger til deres fans' reaktion i videoen øverst på siden - og se svarene fra fansne selv i Fodbold Med Horup kl. 19.55.