Todd: Det er alt for tidligt
Vil ikke tale om Superliga-ambitioner
- Hvad angår mål, får du mig aldrig til at sige, at vi vil ende på den og den placering.
Ordene kommer ud af munden på Randers FCs cheftræner Colin Todd, som ikke er glad for være konkret om ambitionerne for denne Superliga-sæson.
- Det er meget tidligt at snakke om, hvor vi ender, siger han.
Colin Todd er kendt for at være en mand, der ligesom så mange andre trænere, gerne vil tage det hele en kamp ad gangen.
I et længere interview med TV 2 | ØSTJYLLAND fortæller han, at han gør en stor dyd ud af at holde fødderne solidt plantet på jorden. Ikke bare hans egne fødder, men i høj grad også spillernes.
For selvom Randers FC leverede et flot resultat mod Brøndby i søndags med en sejr på 2-0, er der allerede en kamp,venter der hele tiden nye kampe og nye udfordringer forude.
Ifølge Colin Todd handler det for Randers-spillerne ikke kun om at nyde succesens sødme. Der er nemlig ikke langt fra sejr til nederlag.
Derfor håber cheftræneren, at holdet kan fjerne fokuset fra placeringen i Superliga-tabellen og i stedet vil fokusere på at spille mere stabilt:
- Hvorfor skulle jeg snakke om noget, der er 26 kampe længere fremme? Hvad vi stræber efter, er stabilitet, siger Colin Todd.
Du kan se et længere interview med Colin Todd om ambitioner og kampen mod Brøndby øverst på siden. Interviewet med den engelsktalende Randers-træner er ikke tekstet.