Millioner til udsatte
Nyt særtilskud sikrer millionbeløb til udsatte
I dag indgik Økonomi- og Indenrigsministeriet og Aarhus Kommune et parterskab, som skal styrke den sociale indsats i byen.
Som en del af udviklingsaftalen får kommunen et tilskud på over 160 millioner kroner.
Pengene skal gå til at styrke den sociale indsats blandt andet i boligområderne Bispehaven, Gellerup, Frydenlund og Langkærparken og områder, der har en overrepræsentation af borgere med sociale problemer.
- Byens udsatte boligområder har mange kvaliteter og et stort potentiale. Men områderne er også kendetegnet ved en række sociale og fysiske udfordringer - både socialt og fysisk. Jeg er derfor glad for, at regeringen anerkender de særlige udfordringer, vi har i Aarhus Kommune, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse.
Både Københavns og Køge kommuner har lignende aftaler.