Nyt kultursamarbejde
Aarhus Festuge og Aarhus 2017 indgår samarbejde
Aarhus Festuge og Fonden Aarhus 2017 har netop indgået aftale om et fremtidigt samarbejde. Det oplyser Fonden Aarhus 2017 på deres hjemmeside.
- Jeg glæder mig over, at der nu er indgået en aftale med Festugen. Der er mange synergier mellem Festugen og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Vi arbejder sammen om at udbygge de kreative styrkepositioner i byen og regionen både lokalt, nationalt og internationalt - inden for arkitektur, design, byrum, lysinstallationer, film og mad. Jeg er sikker på, at vores samarbejde vil vokse i de kommende år, siger Rebecca Matthews på Fonden Aarhus 2017' hjemmeside.
- Nu har Festugen og 2017 sagt goddag til hinanden, og som bekendt ved man, at når mennesker mødes, så kan god musik opstå, siger Aarhus Festuges direktør Jens Folmer Jepsen om samarbejdet.
Hvad samarbejdet konkret kommer til at betyde for Aarhus, aarhusianerne, festugen og Aarhus 2017 er endnu ikke offentliggjort.