Fik klø i premieren
Oprykkere tabte den første liga-hjemmekamp
5. sep 2014, kl. 20:57
Mere end 30 dage gammel
Odder Håndbold kom som ventet i vanskeligheder, da de østjyske oprykkere spillede deres første hjemmekamp i mændenes håndboldliga.
Kampen mod lokalrivalerne fra Århus Håndbold endte med et stort nederlag på 23-33. Dermed kunne gæsterne tage de to point med hjem fra opgøret i Spektrum Odder.
I de første 30 minutter fulgte Odder godt med, men efter pausen blev forskellen på de to hold udstillet.
Nederlaget betyder, at Odder Håndbold stadig har sit første point til gode i mændenes håndboldliga, efter at østjyderne i 1. spillerunde på udebane tabte til Skjern.
Med sejren har Århus Håndbold høstet tre point i sæsonens første to kampe.
Se afslutningen på kampen i videoen øverst på siden.