Slået ned på åben gade
21-årig overfaldet med slag i ansigtet
16. aug 2014, kl. 11:27
Mere end 30 dage gammel
En 21-årig mand blev i nat overfaldet og slået i ansigtet på åben gade i værtshusgaden Storegade i Randers.
Ifølge Østjyllands Politi fandt episoden sted kort før kl. 02.30. Den 25-årige gerningsmanden slog offeret to gange i ansigtet med knyttet næve.
Den 21-årige kom dog ikke alvorligt til skade.
- Den 25-årige blev anholdt og sigtet for vold. Han blev derefter taget med på politistationen, siger politikommissær Jes K. Frederiksen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge Jes K. Frederiksen er det indtil videre usikkert, hvad der gik forud for voldsepisoden i det randrusianske byliv.
- Men nu skete det midt om natten. Der er ikke altid, motivet ligger helt klart på sådan et tidspunkt.