50.000 til udsatte unge
Smukfest vil bekæmpe ensomhed
9. aug 2014, kl. 16:10
Mere end 30 dage gammel
Kirkens Korshær i Aarhus har lørdag modtaget 50.000 kroner fra Smukfonden til at støtte arbejdet med udsatte unge.
- Det er rigtigt dejligt. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi laver, siger leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er første gang, Smukfonden uddeler penge. Fonden skal fremover uddele 20 procent af overskuddet fra SmukFest til projekter, der bekæmper ensomhed hos udsatte unge.
- Det passer jo perfekt med os. Vi har de unge, som ingen andre vil lege med, siger Morten Aagaard.
I alt uddeler Smukfonden 1 million kroner ud af sidste års overskud på 4,7 millioner.