Overblik: Mest populære studier
Se, hvad folk er kommet ind på i Østjylland
Klokken 00.00 i nat blev der klikket lystigt rundt på mobil- og computerskærmene i Østjylland.
Her kunne ansøgerne endelig få svar på, om de var kommet ind på deres drømmestudie.
På landsdelens største uddannelsesinstitution, Aarhus Universitet, er der blevet optaget flest studerende på erhvervsøkonomi (HA), medicin og jura, hvor henholdsvis 605, 481 og 402 har fået et glædeligt svar.
På VIA University College i Aarhus er det derimod uddannelserne som pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske, som der er optaget flest studerende på.
I Silkeborg er det uddannelserne til folkeskolelærer og sygeplejerske, der trækker, mens det i Horsens er pædagog og AP Graduate in Marketing Management, der ligger helt i top.
Længere nordpå i Randers tegner sig nogenlunde det samme billede. Her er det pædagog og sygeplejerske, som er de mest populære studier, med henholdsvis 106 og 90 optagede studerende.
Vil du dykke ned og se tallene for alle de østjyske uddannelsessteder?
Så kan du klikke her og se hele Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse.