23-årig cyklist ramt af bil
Havde ikke lys på cyklen og blev overset
28. jul 2014, kl. 11:00
Mere end 30 dage gammel
En 23-årig cyklist blev sent i går aftes ramt af en bil, da han kom cyklende ad Marselis Boulevard i Aarhus.
Mens den 23-årige mand kom cyklende ligeud i krydset mellem Marselis Boulevard og Skanderborgvej, svingede en 29-årig mandlig bilist til venstre. Her overså bilisten cyklisten, som ikke havde lys på cyklen.
Cyklisten fik en flænge ved højre øjenbryn og blev kørt på skadestuen efter uheldet.
Cyklisten var påvirket af alkohol, oplyser Østjyllands Politi.