Påvirket og uden kørekort
Forsøgte at undgå politiet, der ville standse ham
25. jul 2014, kl. 11:25
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig mandlig bilist kom kørende ved Åbyhøjgård i Åbyhøj i aftes lidt før klokken 21.
Her standsede en patrulje ham, fordi de syntes, hans kørsel var mistænksom:
- Manden valgte at sætte farten op og svinge både til højre og venstre, men politiet gjorde det samme og fik standset ham, forklarer vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Der blev udført en narkometertest, og her kunne politiet konstaterede, at manden var under påvirkning af euforiserende stoffer.
Manden blev desuden sigtet for at køre i frakendelsestiden.