Hop bare i de østjyske bølger
Så varmt er badevandet lige nu
Er du en dem, der normalt synes, det er for koldt at bade i Danmark og allerhelst foretrækker en pool?.
Så kunne det være, du i år skulle gøre en undtagelse og stikke tæerne i det østjyske badevand.
Østjylland har nemlig i øjeblikket nogle af landets højeste badevandstemperaturer, viser de daglige målinger fra TV 2 Vejrets badevandspatrulje.
Allervarmest i Østjylland er det ved Udbyhøj Strand. Her er vandet lige nu 25 grader varmt. Der er derfor ikke stor forskel på luftens og vandets temperatur.
Ved Skæring Strand nær Aarhus og i Grenaa er badevandet et par grader lavere, men er stadig varmt. Her kan badegæsterne hoppe i 22 grader varmt vand.
Lige nu er gennemsnitstemperaturen for badevandet i Danmark omkring 21,5 grader.
Hvis du vil se, om vejret kan følge med vandet, er der øverst på siden en vejrudsigt for de fem kommende dage.