Sloth til Frankrig?
AGF-spiller rygtes til fransk fodbold
Casper Sloth fra AGF kan meget vel være at finde i den franske Ligue 1 fra næste sæson.
Det skriver BT i dag.
Den unge AGF-spiller er ifølge avisen et varmt emne i flere franske klubber. Blandt andet Evian, som efterhånden må siges at være en danskerklub.
Hvis Casper Sloth skifter til Evian, vil han være den femte danske spiller i truppen.
AGFs administrerende direktør Jacob Nielsen vil ikke kommentere rygterne, men fortæller, at klubben vil forholde sig til eventuelt bud, hvis det kommer dertil.
Hovedpersonen selv fortalte i sidste uge til Bold.dk, at hans fokus lige nu er på AGF.
Interesse eller ej - så er Casper Sloth og resten af AGF-truppen nu ved at gøre sig klar til sæsonåbningen i NordicBetLigaen. Her skal AGF møde FC Roskilde på søndag.