Flere østeuropæere i fagforeninger
Stor stigning de seneste år
Flere og flere østeuropæere melder sig nu ind i de østjyske fagforeninger.
LO-forbundene noterer en medlemsstigning på 33 procent på bare tre år.
Og ifølge 33-årige Marius Olario fra Rumænien, der har arbejdet i Danmark i 12 år, er der store fordele ved at være medlem.
- Der er flere penge, flere muligheder og bedre muligheder, siger Marius Olario, som har været glad for sit medlemsskab i forbundet 3F gennem årene.
Han arbejder nu som specialarbejder i Odder, og han er ikke overrasket over, at der på tre år er sket en 33 procents stigning i antallet af østeuropæiske medlemmer af LO-forbundene.
- De vil prøve den danske drøm. Det er otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn, siger Marius Olario.
Du kan se mere og det stigende medlemstal af østeuropæerne i LO-forbundene i indslaget over artiklen.