Markbrand ved Galten
Mejetærsker stod i flammer efter teknisk fejl
19. jul 2014, kl. 18:54
Mere end 30 dage gammel
Brand & Redning i Skanderborg er netop nu i gang med slukningsarbejdet efter en brand i Høver ved Galten.
Branden opstod omkring kl. 17, da en mejetærsker pludselig selvantændte:
- På grund af en teknisk fejl gik der pludselig ild i mejetærskeren, fortæller den vagthavende indsatsleder ved Brand & Redning Skanderborg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Branden spredte sig hurtigt til et større markareal. Brandvæsnet har fået bugt med mejetærskeren, men er stadig igang med efterslukningen af marken.