18-årig smidt ud af festival
Forsøgte at stjæle penge fra opbevaringsboks
18. jul 2014, kl. 10:47
Mere end 30 dage gammel
En 18-årig mand fik næppe hørt ret meget musik under sit besøg på dette års Samsø Festival.
Ifølge Østjyllands Politi forsøgte den 18-årige festivalgæst i aftes at bryde ind i en opbevaringsboks med kontanter på festivalpladsen.
Med sin egen nøgle fik han dirket en lås op, hvorefter han havde adgang til boksen med pengene. Han blev dog opdaget, inden han fik stjålet indholdet.
Den 18-årige mand blev straks anholdt og afhørt af politiet. Da han blev løsladt, valgte festivalens personale at klippe hans festivalarmbånd over og bortvise ham fra stedet.
Tyveriet blev opdaget kl. 21.30. Den unge festivaltyv gik dermed glip af koncerterne med Ulige Numre og L.O.C. senere samme aften.