Brand slukket efter 20 timer
Lade med 350 bigballer brændte ned
Efter mange timers arbejde og mange tusinde liter vand fik Odder Brandvæsen sent i går aftes bugt med flammerne ved en brand på Rodstensejevej.
Brandvæsnet havde natten til mandag fået en melding om, at en lade med 350 bigballer var brudt i brand.
LÆS OGSÅ: 350 bigballer i brand
Selve bygningen brændte hurtigt ned, og brandvæsnet foretog derfor en kontrolleret nedbrænding. Klokken 22 mandag aften var de sidste flammer slukket og slangerne kunne rulles sammen:
- Vi har haft en rendegraver til at køre det hele igennem og så slukket efter, siger indsatsleder Anders Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND, som netop har været forbi brandstedet.
Han fortæller, at der stadig ligger gløder og ulmer under halmen og har derfor netop sendt en vogn ud for at slukke efter.
Under slukningsarbejdet frygtede brandvæsnet flere gange, at en 2.000 liter dieseltank ville sprænge i luften.