Vinder testkamp mod Hobro
AGF fik oprejsning på hjemmebane
Efter to nederlag i træk lykkedes det lørdag eftermiddag for AGF at besejre en superligaklub.
Tidligere på måneden er aarhusianerne løbet ind i store nederlag til henholdsvis Randers FC og FC Midtjylland. Resultatet af lørdagens testkamp mod oprykkerne fra Hobro var dog anderledes positivt.
AGF vandt træningskampen på Fredensvang med 2-0.
De to aarhusianske mål blev begge scoret i 2. halvleg. Efter 70 minutter sendte Osama Akharraz bolden i nettet efter et indlæg fra nyindkøbte Daniel Christensen.
Fem minutter senere kom Daniel Christensen selv på scoringslisten, da han lobbede bolden i mål til slutresultatet 2-0. Det oplyser AGF på Twitter.
AGF tager hul på den nye sæson i 1. division søndag den 27. juli, hvor de på hjemmebane tager imod FC Roskilde.