- Jeg har det forfærdeligt
Ejer af hundepension dybt berørt
Bernd Wolf ejer af Tollund Hundepension ved Silkeborg har det forfærdeligt dagen derpå, hvor han fandt to døde franske bulldogs, som han passede for to familier på hans hundepension.
- Det er et forfærdeligt uheld, og vi har desværre ikke været opmærksomme på, at sådan noget kunne ske. Jeg har det meget forfærdeligt frygteligt. Jeg føler selvfølgelig en form for ansvar, for at det er sket, siger Bernd Wolf til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De to hunde døde natten til torsdag som var en decideret tropenat på grund af de høje temperaturer. Hundene døde på grund af varmen og dårlig udluftning i den hytte, som de blev passet i.
- Der er sket et eller andet i løbet af natten, der har gjort, at de to franske bulldogs har hyperventileret, og så har der simpelthen ikke været nok luftcirkulation, forklarer Bernd Wolf til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Bernd Wolf har nu ændret forholdene i den type af hytter, som de to franske bulldogs blev passet i, så der nu kommer mere luft ind.
De to familier er dog ikke tilfredse med den forklaring, som de har modtaget fra Bernd Wolf, og de har derfor meldt sagen til politiet.
Klik på videoen øverst og se et længere interview med Bernd Wolf.