En politisk ukorrekt jubilar
Mustang-fans fejrede det kørende klenodies fødselsdag
Den har sin egen sang, har medvirket i en Hollywood-film og er fulgt af beundrende blikke.
I år har de amerikanske muskelbiler Mustang 50 års jubilæum. Det blev torsdag markeret i Silkeborg, hvor 42 Mustang-ejere holdt træf på Himmelbjerget.
- Hobbyer koster penge, så støtter vi også benzinselskaberne lidt, siger René Andersen fra Grenaa, der er den stolte ejer af en 1954'er model.
Ford Mustang blev produceret før, der var noget, der hed klimaforandringer. I dag er det en noget politisk ukorrekt bil med et benzinforbrug, der svarer til mindst 10 af vore dages biler.
Det bekymrer dog ikke Mustang-ejerne:
- Det er sjovt, at det ikke bare er forbudt det hele. At det ikke skal være så regelret og miljøbevidst hele tiden, siger Sten Andersen fra Hammel.
Se benzinslugerne i indslaget øverst på siden.