Flere unge får hashpsykoser
Har alvorlige konsekvenser for de unge, der rammes
På seks år er antallet af unge, der bliver indlagt med en hashpsykose i Region Midtjylland mere end fordoblet, viser tal fra Landspatientregistret.
Det skyldes i følge forskere, at de unge bruger hash i større mængder og den hash, der findes på markedet, bliver stærkere og dermed også farligere.
Simon Vinther fra Grenaa har røget hash i seks år, og han har flere gange oplevet at få panikanfald og psykotiske vrangforestillinger, når han ryger.
- Det var panikanfald hvert minut, jeg var vågen. Efter et stykke tid blev jeg ved med at se en kat ud af øjenkrogen, og så kiggede jeg, og så var den der ikke. Det oplevede jeg nogle gange flere gange om dagen, siger Simon Vinther til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Vedvarende vrangforestillinger
Normalt forsvandt vrangforestillingerne og angsten, når rusen havde lagt sig, men for tre år begyndte de at vare ved, og det fik Simon Vinther til at stoppe med hash.
- Det var først der, at det gik op for mig, at det faktisk ikke var så ufarligt.
Udover psykoser mener forskere også, at et hashmisbrug kan være med til at forårsage eller fremskynde skizofreni.
Se mere i videoen over artiklen og i nyhederne klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.