Undgå påsketyvene
Politiet advarer om, at påsken er højtid for tyve
Lige nu ligger der færre anmeldelser om indbrudstyveri på skrivebordet, end der plejer. Men det forventer Østjyllands Politi vil se anderledes ud, når østjyderne vender tilbage fra familiebesøg og udlandsrejser søndag og mandag.
- Ferietid er højsæson for indbrudstyveri. Både i villaer og lejligheder. Vores erfaring er også, at tyvene især går efter kollegier, hvor de ved, at alle er taget til hjem til mor og far, så der patruljerer vi massivt, siger politikommissær Vagn Martinnussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet anbefaler at alliere sig med en nabo:
- Vores bedste råd er helt klart at få en nabo til at holde øje med huset. De kender normalbilledet, og vil hurtigt lægge mærke til ukendte biler osv. Vi vil opfordre naboer til at ringe til os, hvis de bemærker noget usædvanligt.