Hold på hatten
Hård blæst i sigte i morgen
16. mar 2014, kl. 18:36
Mere end 30 dage gammel
Stormen Carl har været forbi Østjylland uden at forvolde de store skader. Men det er ikke ensbetydende med, at blæsten har lagt sig i regionen. Ifølge TV 2 Vejret skal man huske at holde på hovedbeklædningen, når man skal udenfor i morgen.
- Det milde men meget blæsende martsvejr fortsætter i morgen, det bliver særdeles blæsende - en hård vind til kuling, der kommer fra vest og nordvest. Efterhånden aftager vinden, men den er stadig frisk til hård, siger vejrvært Ellen Nybo i vejrudsendelsen.
De næste dage kommer der pletvis regn i regionen, og det er først på torsdag, der kommer noget, der minder om forårsvejr. Der bliver tørvejr og temperaturer på op til 15 grader.
Se mere i vejrudsigten i videoen øverst på siden.