Fascinerende fortid
10 dage lang festival skudt i gang
Den ti dage lange 1800-tals festival er nu skudt i gang i Aarhus. 1800-tallet er kendt som det århundrede, hvor det Danmark, vi kender i dag, blev skabt. Og tung viden og historie bliver formidlet med forskere i kulisserne eller ligefrem på scenerne.
På Godsbanen giver teaterstykker en kærlig behandling af århundredret, skrevet og spillet af en filosof, en litterat og en historiker, der til daglig har deres gang på universitetet. Festivalen byder også på morgensang for i domkirken - alle hverdage mellem 9 og 9.30.
- Morgensang har rigtig meget med 1800-tallet at gøre. Mange af de sange, vi har i dag, og den sangtradition, der er i Danmark, stammer fra 1800-tallet, siger Sofie Frøkjær Justesen, der er medarbejder på festivalen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Flere hundrede arrangementer, koncerter, foredrag og event foregår over hele byen de næste 9 dage. Mange er allerede dog allerede udsolgt.
Se mere i indslaget øverst på siden.