Kirsten Brosbøl får ministerpost
Dagens kanin under ministerrokaden
2. feb 2014, kl. 21:32
Mere end 30 dage gammel
De østjyske politiker Kirsten Brosbøl (S) får overraskende en ministerpost.
TV 2 News erfarer, at den 36-årige socialdemokrat fra Odder i fremtiden skal stå i spidsen for Miljøministeriet.
Dermed er Kirsten Brosbøl den største kanin, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hev op af hatten i forbindelse med søndagens store ministerrokade.
Kirsten Brosbøl er født i Odder og valgt i Skanderborg-kredsen.
Som minister afløser hun SF'eren Ida Auken, der fredag skiftede parti til De Radikale.