Debat: Skal hash legaliseres?
Rådmand og ungdomspolitiker er dybt uenige
Efter længere tids problemer med hashhandel i Aarhus, foreslår flere politiske ungdomsorganisationer nu at legalisere hashen og dermed forhåbentlig slippe for de problemer, den medfører.
Sådan lyder det blandt andet fra Morten Rugholm, som er formand for Liberal Alliances Ungdom, Morten Rugholm.
Han tror på, at en legalisering vil betyde, at kriminaliteten omkring salget vil blive bremset.
- Det er min klare overbevisning, at hvis man legaliserer hash i Aarhus eller i hele Danmark, så forsvinder incitamentet for at sælge det, fordi der vil være et alternativ, der er billigere, siger Morten Rugholm til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den vurdering er rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), langt fra enig i. Hun mener, at legalisering af hash vil have en negativ projekt - blandt andet i nattelivet:
- Det er en glidebane. Aarhus er generelt ude på en glidebane i øjeblikket med heroinklinikker, fixerum og hjælp til illegale indvandrere, og nu vil man også have hashen fri, siger Jette Skive til TV 2 | ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Bare fordi man ikke har styr på noget kriminelt, skal man ikke legalisere det. Så skal man sætte ind over for det.
Synes du, at hash skal legaliseres?
Deltag i debatten på TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side.