Rosetta vækkes fra sin dvale
Medarbejderne hos Terma venter spændt
825 millioner kilometer ude i verdensrummet svæver satellitten Rosetta rundt. Den har været i dvale i mere end to år. I dag skal den vækkes fra sin dvale.
Umiddelbart skulle man ikke tro, at en satellit på den anden side af solen havde meget med Østjylland at gøre, men det har Rosetta. Bag satellittens strømforsyning står den aarhusianske virksomhed Terma.
Hos Terma venter man lige nu spændt på hvad der sker, når en tysk kontrolstation forsøger at vække liv i satellitten i aften ved 18.30-tiden.
Se: - Hele vores fortid er på spil
- Vi har ikke haft kontakt til fartøjet i to år og derfor er det jo spændende, at den formodentlig ringer hjem i aften og siger "jeg er her stadigvæk", og herefter kan vi så konstatere at vores strømforsyning virker perfekt - som den skal, siger senioringeniør hos Terma, Hans Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Strømforsyningen er på størrelse med en skotøjsæske og vejer otte kilo.
Satellitten Rosetta blev sendt ud i rummet den 2. marts 2004 og har siden da været en tur omkring Mars og Jorden med en hastighed på 60.000 km/t.
Se interview med Hans Jensen i klippet ovenfor og følg vækningen af Rosetta i dagens nyheder på TV 2 | ØSTJYLLAND.