Populært sæson-job eftertragtet
Over 1.200 har søgt job i Djurs Sommerland
Det er tilsyneladende eftertragtet at arbejde i Djurs Sommerland i sommersæsonen.
I hvert fald har rekord-mange ansøgt om sæsonarbejde i forlystelsesparken, og antallet af ansøgere slår alle tidligere rekorder:
- Vi i år modtaget flere ansøgninger end sidste år, der også var et rekordår. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, fortæller Michael B. Nielsen, der er direktør i Djurs Sommerland.
Over 1.200 unge og ældre fra Østjylland har netop søgt sæsonjob i Djurs Sommerland, og det er en stigning på 9 procent i forhold til året før.
Samtidig har 87 procent af sidste års ansatte søgt om at komme igen. Det er en stigning på 5 procent i forhold til året før.
- De rette ansatte er jo afgørende for at give gæsterne en god oplevelse og service, og af de 1.200 ansøgere skal vi nu i gang med at udvælge de bedste 500 kandidater, siger Michael B. Nielsen.