DSB efter storm: Vi kører igen!
Tog igen på skinner efter storm
6. dec 2013, kl. 06:21
Mere end 30 dage gammel
DSB melder fredag morgen, at togtrafikken - der siden torsdag aften har været sat på standby på grund af stormen Bodil - er genoptaget klokken 5.
Det er dog en reduceret køreplan, som togene tager hul på.
DSB oplyser fredag morgen til TV | ØSTJYLLAND, at regionaltoget på strækningen Grenaa-Aarhus-Odder kører med færre afgange end normalt. Der kører i øjeblikket ét tog i timen.
Også længere mod nord har stormen givet problemer for DSB. Hvis man skal med intercitytog mod Nordjylland, skal man stå af i Hobro.
På strækningen mellem Hobro og Aalborg er togene erstattet af busser.
DSB opfordrer alle passagerer til at følge trafiksituationen på selskabets hjemmeside.
Opdateres...