Krænker på spil i svømmebad
Krænker antaster dreng i Lyseng Svømmebad
2. dec 2013, kl. 16:55
Mere end 30 dage gammel
Lyseng Svømmebad advarer mod at der er en krænker på spil.
I sidste uge blev en mindreårig dreng antastet af en mand i herrernes bruserum. Manden berørte drengen, og svømmebadet har nu anmeldt sagen til Østjyllands Politi.
Desuden er der sendt breve ud til medlemmerne og til forældre til medlemmer.
- Vi opfordrer til, at børnene er flere sammen i omklædningsrummene, og vi håber, at flere forældre vil være tilstede i hallen, siger Morten Lindholm, der er formand for IF Lyseng Svømning, til P4 Østjylland.
Foreningen opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme og tjekke omklædningsrummene i forbindelse med besøg i svømmebadet.