Flugtfange anholdt
33-årig mand er bragt tilbage til retspsykiatrisk afdeling
14. nov 2013, kl. 08:27
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har nu anholdt den 33-årige mand, som søndag aften flygtede fra retspsykiatrisk afdeling i Risskov.
Ifølge politiet blev den 33-årige mand anholdt klokken 21.58 onsdag aften i det vestlige Aarhus, hvor han var passager i en bil sammen med flere bekendte.
Anholdelsen foregik stille og rolig, fortæller politikommissær Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND:
- Der var ingen dramatik. Han blev efterfølgende bragt tilbage til retspsykiatrisk afdeling i Risskov.
Den 33-årige mand blev idømt forvaring i 2005 efter et brutalt overfald på en 57-årig kvinde i Aarhus.