SE: Spilder vand på borgmester
Tømte glasset under direkte debat
13. nov 2013, kl. 20:55
Mere end 30 dage gammel
Ingen kan beskylde politikerne i Randers for at være tørre.
Under en direkte tv-valgdebat på TV 2 | ØSTJYLLAND onsdag aften kom SFs spidskandidat, Charlotte Broman Mølbæk, ved at uheld til at tømme indholdet i sit vandglas ned over byens førstemand, Henning Jensen Nyhuus (S).
Borgmesteren var i fuld gang om at fortælle om Christiansborg-politikernes betydning for de randrusianske førtidspensionister, da vandet fra SFerens glas pludselig pjaskede mod gulvet.
Henning Jensen Nyhuus tog dog situationen med et smil.
- Jeg troede, det var en af jer, der var utilfredse, sagde han henvendt til publikummet i TV 2 | ØSTJYLLANDs valgstudie.
Se et videoklip med uheldet øverst i artiklen.