Tjen penge på ny borgmester
Se, hvem der giver pengene 250 gange igen
Kommunalvalget den 19. november behøver ikke kun at handle om demokrati, personlige stemmer og valgdeltagelse.
Nu kan man også oddse på, hvem der løber med borgmesterkæden i Århus og dermed tjene penge. Ifølge Danske Spil bliver der dog ikke ændret på magten i den jyske hovedstad ved dette valg.
Nuværende borgmester Jacob Bundsgaard (S) giver nemlig kun pengene 1,10 gange igen.
Hvis man derimod tror på, at Venstres borgsmesterkandidat Bünyamin Simsek løber af med sejren på valgnatten, kan man få pengene 4,00 gange igen.
Hos Betsafe og Nordicbet er der derimod flere penge at tjene.
En socialdemokratisk borgmester giver pengene 1,15 gange igen, mens en borgmester fra Venstre giver pengene hele 11,00 gange igen.
Hvis man virkelig er i spillehumør og tør satse på det det mere utænkelige, er der rigtig mange penge at tjene.
En borgmester fra Dansk Folkeparti giver således pengene 50 gange igen, mens en SF-borgmester vil fordoble indsatsen hele 250 gange.