Tuktuk-fører ville påkøre betjent
Betjent følte sig i fare og affyrede skud
Den mand, som blev ramt af politi-skud i aftes kl. 22.25 på Dynkarken ved Ridderstræde i Aarhus, forsøgte angiveligt at påkøre en betjent i en tuktuk, et lille trehjulet køretøj. Det oplyser Østjyllands Politi.
Ifølge politiet følte betjenten sig i fare, da føreren af den lille tuktuk kørte imod ham. To-tre skud blev affyret, og det ene ramte føreren i benet.
Betjenten, der skød, er blevet afhørt. Manden på det trehjulede køretøj er ikke alvorlig såret og er blevet behandlet på skadestuen.
Sagen skal nu undersøges nærmere af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Har du oplevet noget i forbindelse med skudepisoden eller har du oplysninger i sagen så skriv til os ved at trykke her redaktion@tv2oj.dk
Se hele indslaget ved at klikke øverst på denne side.