Læge: Man kan blive rask
Program følger en af landets førende kræftlæger
I næste uge er det Knæk Cancer-uge, hvor TV2 er vært for en stor landsindsamling til fordel for kræftbehandling.
I den anledning har TV 2 | ØSTJYLLAND fulgt en af landets førende kræftlæger.
Henrik Christensen er overlæge på Kirurgisk Afdeling i Aarhus. Afdelingen er den førende inden for tarmkræft.
Han har selv været med til at operere mange kræftpatienter.
- Jeg synes jo, jeg har det mest fantastiske job. Det er en kombination af det med, at man kan bruge sine hænder, og man kan bruge noget viden, og så i den anden ende oplever folk komme ud på den anden side som hele mennesker bagefter, og heldigvis mange også som raske mennesker, siger overlæge Henrik Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Blandt hans patienter møder vi 49-årige Flemming Mortensen, som skal have svar på resultatet efter en stor kræftoperation.
- Kræft i folks bevidsthed er noget helt andet, end det er i virkeligheden. Kræft i folks bevidsthed, det er liv og død, men kræft i vores bevidsthed, det er en sygdom, man kan blive rask af, siger overlæge Henrik Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Mød Henrik Christensen og nogle af de patienter, han har været med til at behandle, i tv-indslaget øverst i artiklen.
Du kan også blive klogere på Knæk Cancer i uge 43 ved at klikke til højre i boksen og downloade et fakta-ark.