17-årig anholdt for røveri mod Rema 1000
En 17-årig ung mand skal fremstilles i grundlovsforhør efter et røveri
26. jun 2016, kl. 10:01
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi fremstiller klokken 10.30 en 17-årig mand i grundlovsforhør. Den 17-årige er sigtet for røveri begået mod Rema 1000 i Højbjerg i Aarhus lørdag klokken 21.30.
Den 17-årige blev anholdt umiddelbart efter røveriet, men han var ikke alene om det.
Læs også
26-årig mand sigtet for bankrøveri mod sparekasse
Politiet leder derfor stadig efter en medgerningsmand til forbrydelsen, som er på fri fod.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen af hensyn til den videre efterforskning, og derfor vil Østjyllands Politi ikke kommentere yderligere på røveriets karakter eller den undvegnes signalement.
Ved fremstilling i grundlovsforhør kan den sigtede varetægtsfængsles i op til fire uger.