Satser på træflis fra Afrika
Verdo henter 140.000 tons træflis hjem
I dag tirsdag ankom et skib til havnen i Aarhus lastet med 22.000 tons træflis fra Vestafrika, nærmere bestemt Ghana. Træflisen skal bruges af det østjyske firma Verdo, som over de næste fem år kickstarter en femårig satsning på afrikansk biomasse.
22.000 tons træflis lyder af meget, når det ligger ombord i lasten på en fragtskib. Det er det også, bare ikke i forhold til de syv skibe, der er kommet til Aarhus med lasten fuld med i alt 140.000 tons.
De mange tons træflis er en satsning af energiselskabet Verdo i Randers. Over de næste fem år prøver de sig frem med biomasse fra Ghana i Vestafrika. Selskabet har i de senere år omlagt sin produktion fra kraftvarmeværk, så de kan fyre med 100 procent biomasse.
- Vores aftale om køb af biomasse i Ghana er den største af sin art i Danmark, så vi er stolte af at byde det første skib velkommen til Østjylland. Som energiselskab er vi nødt til at være ansvarlige over for både miljøet og vores kunder, og vi ser frem til at bruge den afrikanske træflis til at producere noget af landets grønneste el og varme, siger adm. direktør Kim Frimer.
Se et tv-indslag om Verdo her øverst på siden.