Gør det cool at hjælpe
Gellerup-drenge vil hjælpe de svage
Fem unge mænd fra Gellerup ved Aarhus vil hjælpe de svageste i samfundet - derfor har de startet deres eget firma - 'Be there for each other'.
Det startede med, at de skulle starte sin egen virksomhed. Det gjorde de så. Nu hjælper deres virksomhed andre. 'Vi gør det cool at hjælpe hinanden', lyder deres motto.
De fem unge mænd fra Gellerup har startet deres egen virksomhed, som de kalder 'Be there for each other'. De er en del af et projekt under Dansk Flygtningehjælp, som er lavet i samarbejde med venturepiloter fra 'Mind Your Own Business'.
De har kun ét for øje - de vil sprede budskabet 'at hjælpe'.
- Be There For Each Other er en bevægelse, der vil samle på tværs af forskellighed. Det en bevægelse, der vil gro ind i vores dagligdag og påminde os om at være der for hinanden, og at vi står stærkest, når vi står sammen, lyder fra gruppen.
Ja, deres firma går altså i sin enkelhed ud på at sprede budskabet, at vi skal hjælpe hinanden.
Giver gratis suppe
De vil vise deres syv værdier: hjælpsomhed, empatisk forståelse, ansvarlighed, ligeværdighed, walt the talk, respekt/rummelighed, fællesskab og coolness, ved blandt andet at dele gratis suppe ud til de svage, hjemløse og andre interesserede.
Desuden spreder de deres budskab ved at sælge t-shirts med deres budskaber.
Så, hvis du har lyst til en gang suppe og få lidt at vide om, hvordan firmaet ser på det at hjælpe andre, så mød op på Nørre Allé 25 i Aarhus tirsdag den 26. marts fra 12-17.