Vi anvender cookies!

tv2oj.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan forbedre brugeroplevelsen. Læs mere

Jordemødre: Babyluger krænker børns rettigheder

Det gavner hverken mor eller barn at indføre babyluger, hvor forældre kan aflevere nyfødte, de ikke selv kan tage sig af, mener formanden for Jordemoderforeningen.

  • Tip
  • Print

Send artiklen "Jordemødre: Babyluger krænker børns rettigheder" til din ven.

ajax load

(*) skal udfyldes.

1. feb 2013, kl. 16:45 | Af: Heidi Røndbjerg-Christensen og Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau

Politik:

Det vil være et krænkelse af børns rettigheder, hvis man i Danmark indfører de såkaldte »babyluger«, så forældre anonymt kan aflevere et spædbarn, som de ikke selv har mulighed for at tage sig af.

Det mener Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd.

- Jeg synes, det er en meget, meget dårlig ide, for det er en situation, hvor man krænker barnets rettigheder bevidst. For man åbner for, at ingen prøver at knytte mor og barn sammen, at der ikke er nogen hjælp at hente. Barnet har i henhold til artikel 7 i FNs konvention for børns rettigheder ret til at kende sine forældre og ret til at blive passet af dem, hvis det er muligt, slår Lillian Bondo fast.

Torsdag formiddag fandt en tilfældig forbipasserende et efterladt spædbarn i en sportstaske i det sydvestlige København. Det fik efterfølgende SFs sundhedsordfører Özlem Cekic (SF) til at foreslå, at Danmark på forsøgsbasis indfører babyluger, som kendes fra blandt andet Japan, Holland og Tyskland.

- Det var måske værd at prøve i en periode på to år for at se, om det er noget, som vi skal have permanent, uddyber hun over for Berlingske Nyhedsbureau.

Socialdemokraterne er positivt stemt over for idéen, mens det store oppositionsparti Venstre afventer med henvisning til, at man først bør undersøge de udenlandske erfaringer.

- Før vi begynder at overveje det her, så er vi nødt til at kende de udenlandske erfaringer på området lidt nærmere. Det er et meget kompliceret område. Der er positive erfaringer, men der er også negative erfaringer, og derfor er det selvfølgelig relevant at få undersøgt de udenlandske erfaringer, siger sundhedsordfører Sofie Løhde (V).

Og det er en vigtig pointe, mener Lillian Bondo, som peger på, at undersøgelser af overvågede babyluger i udlandet viser, at det sjældent er de unge mødre, som afleverer deres børn. Det er i højere grad unge mænd eller ældre mennesker, uddyber hun.

- Det vil være et kæmpe svigt af den kvinde, der føler sig nødsaget til at indlevere sit barn i en babyluge. I Danmark har vi et fantastisk godt system med et åbent og gratis graviditetsundersøgelsesprogram, vi har mulighed for gratis fri abort, vi har gratis fødselshjælp og gratis sundhedspleje til alle familier. Babyluger er ikke nogen god løsning for hverken mor eller barn, siger hun.

Lillian Bondo forklarer, at der er grund til at formode, at det især er unge, ugifte kvinder fra hjem, hvor det ikke er acceptabelt at få børn eller illegale indvandrere, der giver deres nyfødte børn fra sig. Og løsningen på problemet vil derfor ofte være mere oplysning, forklarer hun.

- Det, vi kan gøre bedre i Danmark, er at være opsøgende over for de områder, hvor man ved, at der er større risiko for, at kvinder er usikre på, hvad der skal ske, når de bliver gravide. Vi skal blive bedre til at sikre seksualoplysning til unge, og der skal være åbent tilbud om svangerskabsforebyggelse og oplysning om abort og oplysninger om de muligheder, der er, når man er gravid og skal have et barn. Og så skal vi have en åben information til de mennesker, som bor illegalt i Danmark.

hvid

paa_forsiden_lige_nu På forsiden lige nu forside

streg1000pxgrafik garfik

streg1000pxgrafik garfik

streg1000pxgrafik garfik

streg1000pxgrafik garfik

streg1000pxgrafik garfik

streg1000pxgrafik garfik

Videoarkiv