Et flydende hotel
Vindmølle-teknikere sover langt ude i Kattegat
Det er noget af et særpræget, flydende hotel uden nogen fast adresse.
Og så flyder det i øjeblikket rundt midt ude i Kattegat.
Anholt Havmøllepark kræver fortsat masser af arbejde, før vindmølleparken står færdigt. Ikke mindst en masse teknikere, som hver eneste dag skal arbejde videre med vindmøllerne.
For at minimere en masse transporttid har vindmølleproducenten Siemens placeret et hotelskib midt ude i vandet, så de mange teknikere har tæt på arbejde.
Hotelskibet Wind Perfection kan huse op til 100 indkvartede mand, som gerne er til søs i 14 dage ad gangen.
- Det er jo ikke et arbejde, men en livsstil. Det skal man vænne sig til, fortæller Henrik Ørsted Petersen, der er installationsleder på projektet.
En besætning på godt 40 mand sørger hver eneste dag for at servicere teknikerne med blandt andet mad tre gange om dagen.
Se meget mere om det flydende hotel øverst på siden.