Skanderborg:
Den socialdemokratiske folketingspolitiker Kirsten Brosbøl fra Skanderborg er blevet sygemeldt fra Folketinget i forbindelse med sin graviditet.Det oplyser hun i dag til DR Østjylland.
Kirsten Brosbøl er sygemeldt frem til den 12. december, hvor hun har termin. Herefter går hun på barselsorlov.
Som suppleant for Kirsten Brosbøl er Daniel Toft Jacobsen fra Socialdemokraterne i Hedensted-kredsen i dag blevet indkaldt. Han vil overtage de fleste af Brosbøls udvalgsposter.