Alfons søger kvinder til sex
Tjen mindst 50.000 kroner om måneden
Et særdeles lukrativt jobtilbud florerer i øjeblikket blandt Vejlby Kollegiets danske piger. Der tilbydes en løn på minimum 50.000 kroner om måneden. Jobbet går ud på at have sex.
Ja, den er go' nok. En alfons søger piger til sin gesjæft. Pigerne skal sælge deres kroppe til gud og hver mand for en klækkelig skilling.
Jobopslaget er blevet uddelt til danske piger på flere kollegier i Aarhus. Et jobtilbud, der er lidt udover det sædvanlige studiejob.
- Danske piger eller dansktalende piger over 18 år søges til job i Aarhus og omegn. Dette job er til piger, som ikke har et problem med at have sex med andre fyre - og ikke mindst blive betalt for det i stor stil.
Sådan lyder de første tre linjer i annoncen, der er angivet med telefonnummer og email på den, der søger de danske piger.
Lover guld og grønne skove
Udover den månedlige hyre på minimum 50.000 kroner bliver pigerne lokket med sætninger som de her:
- Vi følger og respekterer dine grænser, værdier og personlighed... Du vil få det som en filmstjerne, hvor dit eneste job er at tage dig af kunderne... Vi tager en lille del af indtjeningen - mens du render med guldet...
Annoncøren skriver også, at de har en lille, privat lejlighed, hvor det hele kører fra. Diskret er nøgleordet, og de har kørt den slags virksomhed i mange år.
Se et tv-indslag om jobannoncen øverst på siden.