Aarhus:
Telias butik på Ryesgade i Aarhus har været udsat for et omfattende telekup, hvor indbrudstyve har tømt butikken for 45 iPhones 4 og 4S, det oplyser Østjyllands Politi.- Indbrudstyvene har skaffet sig adgang til butikken ved at bryde et vindue op til et wc, og er gennem vinduet kommet ind i butikken, fortæller Carsten Dahl vagtchef ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
På nuværende tidspunkt har Østjyllands Politi ingen oplysninger om, hvordan tyvene har kunne slippe af sted med de mange telefoner, der normalt opbevares i et sikret aflåst rum.
Hos Telia ønsker kommunikationschef Mette Honoré ikke at oplyse om, hvorfor tyvene uhindret har haft mulighed for at tømme butikken for iPhones.