Østjylland:
AGF og Randers FC fik en forholdsvis god lodtrækning, da der fredag blev trukket lod til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen i fodbold.Begge klubber skal møde klubber fra den næstbedste række, 1. division. AGF møder Lyngby på udebane, mens Randers FC ligeledes på udebane skal krydse klinger med Vejle Boldklub Kolding.
Silkeborg IF fik en på papiret lidt sværere lodtrækning. Østjyderne skal i næste runde møde Brøndby IF på udebane.
AC Horsens mangler endnu at spille deres kamp i fjerde runde. Lykkes det dem som forventet at besejre fynske Otterup venter enten HIK eller HB Køge i ottendedelsfinalerne.
Fjerde runde er programsat til 30. oktober - 1. november samt 6. - 8. november.
De otte kampe:
Brøndby IF – Silkeborg
Vinder FC Hjørring-SønderjyskE – FC København
FC Nordsjælland – FC Midtjylland
Vinder Otterup-AC Horsens – Vinder HIK-HB Køge
Lyngby BK – AGF
OB – Vanløse IF
Vinder Esbjerg IF 92-Esbjerg fB – Vinder Brønshøj-AaB
Vejle Boldklub Kolding – Randers FC