Østjylland: Både overtøjet, paraplyen og solbrillerne kan komme i brug i løbet af weekenden.

Mens regnen silede ned fredag, er vejret blevet bedre i dag, lørdag. Og der er udsigt til endnu flottere vejr. Efterhånden som weekenden skrider frem, bedres vejret, og det ser ud til at søndag eftermiddag bliver med huller i skydækket og nogen eller en del sol, siger DMI's vagtchef, Klaus Larsen.

Søndag vil et højtryk stabilisere vejret for en stund, så det bliver helt flot med en del sol og blå himmel og kun enkelte byger. Vinden ventes at blive svag til jævn.

- Luften, der strømmer ned over landet fra en nordlig retning, er kølig og temperaturerne kommer derfor kun op mellem 10 og 15 grader i dagtimerne, og om natten fem grader køligere, siger Klaus Larsen.

Natten til mandag tynder det yderligere ud i skyerne, og da vinden har lagt, sig falder temperaturen til mellem 3 til 8 grader.