DMI: Et rigtigt skybrud
48 millimeter vand på tre timer
26. aug 2012, kl. 12:25
Mere end 30 dage gammel
De kraftige vandmasser, der er faldet over det nordlige Aarhus og omegn i de tidlige morgentimer søndag, er et rigtigt skybrud.
På Danmarks Meteorologiske Instituts målestation i Egå blev der på 12 timer mellem klokken 20 lørdag aften og klokken otte søndag morgen målt 49 millimeter regn, hvoraf de 48 millimeter faldt i løbet af tre timer, oplyser DMI.
- Det er meget voldsomt, siger vagthavende hos DMI.
På de øvrige DMI-målestationer i Aarhusområdet er der ikke målt store regnmængder.
Se mere om skybruddet i søndagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.